Hvordan bæredygtigt landbrug opstod som en enorm investeringsmulighed

Da coronavirus pandemien afslørede dybe svagheder i det globale fødevaresystem, betragtes landbruget i stigende grad som et område, der er klar til forbedringer og investeringer. Et bæredygtigt landbrug kunne brødføde en verden på 10 milliarder i 2050 og hermed være den næste store investeringsmulighed.

Hvorfor et bæredygtigt landbrug betaler sig økonomisk og miljømæssigt

Det er Levi Stewart Zurbrugg, senior investment analytiker hos Saturna Capital, der analyserede udviklingen i sin betænkning og gav 10 milliarder mennesker i en verden under klimaforandring. Saturna Capital er et investeringsselskab i Bellingham, der har base i Washington, og som har omkring 4 mia. dollars i aktiver og 30 års historie, og som administrerer en række bæredygtighedsfokuserede fonde, der afskærme miljø-, social- og styringsfaktorer (ESG). I Danmark har Danmark Økologiske Jordbrugsfond taget kampen op og kunne være en fantastisk investeringsmulighed de næste mange år.

Rapporten fremhæver de udfordringer, der er forbundet med at sikre fødevareforsyningen til verdens voksende befolkning, samtidig med at klimaændringerne som følge af eksisterende landbrugspraksis afbødes. Som Zurbrugg sagde til TriplePundit: “Vi kan ikke formulere klimaændringsløsninger eller forvente at nå målene for drivhusgasemissioner uden en omfattende revision af vores nuværende landbrugssystem.”

Landbruget repræsenterer en fjerdedel af de globale drivhusgasser i dag, mens det bruger 50 procent af verdens vegeterede jord og 70 procent af ferskvandet, så det skal helt klart være en del af klimaløsningen, som Zurbrugg ser det. Samtidig er landbruget en af de sektorer, der er mest sårbar over for klimaændringerne, lige fra ekstreme vejrforhold til virkninger på afgrødeudbyttet og eksponering af husdyr for varmestress, vandmangel og skadedyr.

“Jeg tror, at investorer og virksomheder er ved at vågne op til disse problemer. Der er en klar risiko, som bliver stadig mere tydelig inden for landbrugets forsyningskæde,” sagde Zurbrugg til 3p. “Landmændene har altid vidst, at de er prisgivet vejret, men med stadig mere ekstreme vejrforhold er der mere pres for at tilpasse sig disse ændringer og mindske yderligere stigninger.”

Landmænd kan spille en ledende rolle i opbygningen af modstandskraft

I erkendelse af, hvad der står på spil, annoncerede Fonden for fødevare- og landbrugsforskning og amerikanske landmænd og Ranchers in Action (USfra) i februar et landbrugsklima-partnerskab for at låse op for klimløsningspotentialet i landbrugsområderne gennem bæredygtige landbrugsmetoder, med det mål, at landbruget skal være nettonegativ for drivhusgasemissioner i 2030.

“Vi skal investere i [modstandskraft],” siger Erin Fitzgerald, administrerende direktør for USfra. “Vi har brug for nye former for kapital, der indgår i fødekæden, og som er fokuseret på lang sigt, og dermed  mener jeg langfristede kontrakter, risikobegrænsende værktøjer [og] forskellige typer forsikringer. Og landbrugssektoren skal også drage fordel af ESG-investeringer, institutionelle investeringer og obligationer, en investering i fremtiden, der kan hjælpe vores landmænd med at få mere fleksible og tilpasningsdygtige landbrug. Vi har brug for omforme investeringer for at skabe en nettonuløkonomi og skabe nyt liv i landdistrikterne.” 

Fire nøgleområder for handling

Ifølge rapporten fra Saturna ligger løsningen i fire hovedområder i Zurbrugg’s skøn: Reduktion af fødevaretab og -affald, ændring af mønstre for forbruget af animalske proteiner, reduktion af methan fra husdyr og forøgelse af udbyttet af afgrøder.

Globalt udgør tab af fødevarer og affald ca. USD 1 billioner i økonomiske tab. I USA går ca. 40 procent af maden spildt eller tabt – og 30 procent på verdensplan. “Jeg tror, at det er et område, hvor vi kunne se mere af de nystartede virksomheder, der virkelig forstyrrer på samme måde, som Uber og Lyft har forstyrret taxaservice,” siger Zurbrugg. “Men det er også et af de områder, hvor der er behov for større offentlig-private partnerskaber for at skabe infrastrukturen til både at håndteree affaldet og informere forbrugerne.”

Omkring 15 % af alle emissioner af drivhusgasser, der er relateret til menneskelig aktivitet, er forbundet med dyrelandbruget. Zurbrugg tilføjede: “En sådan vækst er ikke bæredygtig. Vi må udvikle alternativer.”

Det er et budskab, der er blevet hørt højt og tydeligt af alternative kødstjerner som Impossible Foods og Beyond Meat, sammen med de investorer, der støtter dem, som 3p har rapporteret. Den globale alternative kødindustri kunne i løbet af 10 år have en værdi på 140 milliarder dollars, eller ca. 10 procent af den globale kødindustri, siger analytikere i Barclays.

Som Zurbrugg bemærker i sin rapport: “Coronavirus-pandemien har afsløret kødforsyningskæder som blandt de mest sårbare over for chokpåvirkninger fra fødevaresystemet. I fremtiden vil udbuddet sandsynligvis være en ekstra drivkraft for væksten af alternative proteiner.”

Den kinesiske regering anerkender forsyningsrelaterede chok som risici for fødevaresystemet og har taget initiativ til at reducere kødforbruget med halvdelen i hele landet. I betragtning af, at landet tegner sig for næsten 30 % af det globale kødforbrug, peger Zurbrugg på dette som en væsentlig mulighed for alternativer til animalske proteiner.

En anden måde at tackle udfordringen på er at reducere methan fra husdyr. Som Saturna-rapporten bemærker, kan fodertilsætningsstoffer reducere emissioner i forbindelse med enterisk fermentering. En undersøgelse viste, at tilsætning af en bestemt type tang kan reducere methanemissionerne med op til 80 procent.

I forbindelse med en forøgelse af udbyttet af afgrøden bemærker Zurbrugg: “Hvis vi holdt den nuværende produktionseffektivitet konstant frem til 2050, ville det være nødvendigt at konvertere de fleste af verdens resterende skove til landbrugsjord. At omdanne skovene til agerjord alene vil sandsynligvis føre til klimakatastrofe.”

I stedet peger han på fremskridt inden for bæredygtigt landbrug som forbedret jord- og vandforvaltning, adaptiv plantegenetik og intensiveret produktion på eksisterende agerjord.

Nye teknologier kan fremme et bæredygtigt landbrug

Heldigvis tilføjer han, at der er sket enorme fremskridt inden for nye teknologier og teknikker for at gøre bæredygtigt landbrug mere effektivt. Dette omfatter avancerede kemiske og biologiske landbrugsteknologier som f.eks. pesticider med reduceret toksicitet, frøbehandlinger, der giver mulighed for at reducere anvendelsen af pesticider og gødning, og enzymer, der gør det muligt for husdyrbestanden at absorbere næringsstoffer mere effektivt.

Adaptiv genetik er endnu en mulighed for at imødekomme globale fødevarebehov i et klima i hastig forandring. Markedet for bioteknologi i landbruget (der i vid udstrækning består af genetisk modificerede afgrøder) udgjorde i 2017 USD 20 mia. i salget. I 2026 kunne den vokse til 52 milliarder dollars, en 11 procent sammensat årlig vækstrate.

Endelig er Precision landbrugs-teknologier modne til investeringer. Der er en indtjeningsmulighed på USD 20 milliarder inden for landbrugsdata og -analyser, som er det mest aktive område for fusioner og virksomhedsovertagelser i landbrugssektoren. Teknologien omfatter både software til landbrugsstyring og hardware, der øger effektiviteten, som f.eks. drypvanding, spredere med variabel dosering af næringsstoffer og jordfølere.

Disse teknologier er med til at optimere gødningsspredning, forbedre vandingseffektiviteten og identificere og behandle afgrøder, der er stressede i vejret, bemærker Saturna-rapporten. “Sådanne applikationer hjælper ikke kun landmændene med at opretholde og forbedre udbyttet af afgrøder i en verden med klimaforandringer, men hjælper også med at reducere landbrugets bidrag til klimaændringerne,” siger Zurbrugg.

Zurbrugg mener ikke, at det er nogen undskyldning for at forsinke indsatsen for at fremme et bæredygtigt landbrug i hele verden, da der er så mange nyskabelser til rådighed til at løse problemet og et klima med hurtig opvarmning. “Coronavirus har vist os, hvordan disse stød virkelig kan påvirke vores fødekæde. I de kommende årtier vil klimaændringerne blive endnu et større chok for vores fødevareforsyningssystemer. Så det er virkelig vigtigt at vurdere, hvordan vi kan opbygge en bedre og mere robust fødekæde i forhold til disse udfordringer.”