InvesteringPengetipsPensionsopsparing

Sådan sparer du op til din Pension

By 24/06/2021September 29th, 2021No Comments

Mange bekymrer sig om de sparer nok op til deres pension, og det kan være uoverskueligt at vide hvornår det er nok og hvilken konto skal det være? en ratepension, aldersopsparing eller pensionsopsparing? Vi hjælper dig med at finde ud af det her.

Pension, pensionsopsparing, aldersopsparing, ratepension

Mange af eller alle de produkter, der vises her, er fra vores partnere, som kompenserer os. Dette kan påvirke, hvilke produkter vi skriver om, og hvor og hvordan produktet vises på en side. Det har dog ikke indflydelse på vores evalueringer. Vores holdninger er vores egne.

Der er mange ting der skal tages højde for som arbejdsmarkedspensioner, skatten på pensionsudbetalingerne og hvordan ens fremtidige udgifter vil se ud.

Det er svært at have et konkret overblik over en tidshorisont der kan strække sig over 30-40 år og derved vide om man indbetaler nok til at dække sine fremtidige udgifter. Der er desværre ikke noget rigtigt svar på dette spørgsmål da det hele afhænger af den pågældendes forbrug og indkomst. Nogen vil også gerne spare rigeligt op så de har tid rejser og andre fornøjelser, mens andre gerne vil nyde en stille tilværelse med et mindre forbrug. Det er altså et individuelt valg, men hvis du ønsker at spare op, er det stadig en god idé at overveje hvordan du gør det bedst.

Der findes en række forskellige måder du kan spare op på og det er en vigtig beslutning, da det kan blive et større beløb til forskel hvis du ikke træffer den mest optimale beslutning. Lad os hjælpe dig med at danne et overblik over hvilken metode der passer bedst til dig.

Guide til din supplerende pensionsopsparing

Danmark er et fantastisk land og noget af det vores skattepenge er gået til er ”Råd Til Penge” Finanstilsynet har lavet en række af gode guides og forslag til hvordan du får mest ud af dine penge. Herunder har de skrevet en guide ”anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing”. Den er helt gratis at tilgå og du kan finde deres pensions guide her. Det er en offentlig instans og derfor forholder de sig objektivt og med din bedste interesse i hovedsædet. Denne guide er deres nyeste og er godt 11 sider lang og kan gennemføres på 20 minutter. Jeg vil prøve at fremhæve det mest centrale aspekter af guiden så du hurtigst muligt kan komme videre til noget sjovere end pensionsopsparinger.

Har du allerede en pensionsopsparing?

Det mest centrale spørgsmål er om du allerede har en pensionsordning igennem din nuværende arbejdsgiver? Størstedelen af lønmodtagere i Danmark har dette, men langt fra alle. Det kan skyldes deres overenskomst eller ansættelsesforhold.

Hvis du allerede har en pensionsordning, skal du starte med at tilgå Pensionsinfo. Her kan du se hvad den aftale du har indeholder og hver meget der indbetales dertil. Du kan også tilgå denne information ved at logge ind på dit pensionsselskabs egen hjemmeside. Der er to elementer i en pensionsordning. Det første element er opsparingsdelen og det andet er personforsikringsdelen. En person på 30 år men en nyerhvervet og højt belånt bolig, ægtefælle, børn, forsikringer og bil vil have forsikringsdækninger, der dækker stort set hele lønnen i tilfælde af dødsfald eller invaliditet. Derimod en veletableret husstand med få år tilbage på arbejdsmarkedet uden gæld burde fokusere på opsparingsdelen frem for forsikringsdelen.

Det første konkrete råd er derfor hvis du er ung og nyetableret skal du fokusere på forsikringsdækningerne og på at styrke din privatøkonomi. Har du store lån i banken er vil det være første prioritet at få afviklet dem frem for at sætte ekstra penge til side på pensionen. Har du ingen forsikringsordning på nuværende tidspunkt? Ville det være smart at få det forhandlet hos din arbejdsgiver alene grundet forsikringsdelen.

Når du er klar til at opspare ekstra

Når din forsikringsdækning er sat på plads og du har afviklet et eventuelt højt rentelån, kan du påbegynde at undersøge muligheden for ekstra indbetalinger til opsparingsdelen. I tilfælde at du har en eksisterende ordning kan det være fordelagtigt at øge indbetalingerne til denne. Der er ofte nogle grundomkostninger på disse ordninger og de bliver betalt uafhængigt af det beløb du indbetaler hver måned. Din ordning kan være en kollektiv ordning igennem arbejdspladsen, som ofte er et tilbud indhentet hos flere pensionsselskaber, som ofte tilgodeser større arbejdspladser sammenlignet med at indhente et tilbud som individ. Det er også nemmere at danne sig et overblik hvis din pension er samlet et sted kontra fordelt på forskellige kontoer. Vil du opspare meget, har du bare lidt interesse for at investere eller har du i forvejen stor pensionsopsparinger, kan det være bedre at have opsparingen som et depot du selv administrerer i din egen bank eller hos en online bank, men som regel kun for lidt større ordninger eller hvis du er meget selvkørende.

Hvilken type pension passer bedst til dig?

Hvis du er kommet så langt at du er klar til at indbetale til en pension, skal du nu overveje hvilken type pension der passer bedst til dig. Der findes tre primære typer:

  1. Livrente Udbetales den dag du går på pension hver måned, uanset hvor længe du lever. Det betyder, at du er sikker på en fast indkomst og ikke risikerer at løbe tør for penge. Du ved ganske enkelt, hvad du har at leve for som pensionist. Du får skattefradrag for dine indbetalinger til Livrente og kan indbetale så meget, du vil, hvis du indbetaler via din arbejdsgiver. Indbetaler du privat, er der nogle begrænsninger i de sidste 10 år før, du går på pension.
  • Ratepension er den mest almindelige form for pensionsopsparing. Når du er gået på pension, og skal have din pensionsopsparing udbetalt, minder den om din faste månedlige løn. Du vælger selv hvor lang en periode, den skal udbetales over. Du kan vælge en periode på mellem 10 – 30 år. Jo længere en periode du vælger, jo mindre vil den månedlige udbetaling være. Du vælger først udbetalingsperioden, når du går på pension.[1]
  • Aldersopsparing – Der kan i 2021 højst indbetales 5.400 kr årligt uden afgift på aldersopsparingne dette er ”arvtageren” til den nu afdøde kapitalpension. Jeg vil godt slå fast, at aldersopsparingen er et ubetinget bedre produkt end kapitalpensionen! Du får ikke fradrag for indbetalingen, men skal heller ikke betale skat af udbetalingerne. På kapitalpensionen, fik du ganske vist et fradrag på ca. 38 pct., men du betalte altså 40 pct. ved udbetalingen. Aldersopsparing udmærker sig ved, at i modsætning til livrente og ratepension så påvirker udbetalingen ikke dit folkepensionstillæg. Så især for personer som ikke betaler topskat og som har en pensionsordning i forvejen er aldersopsparingen det bedste valg. Igen er jeg lidt uenig med panelet – jeg forestiller mig, at det er fordi de ikke har de store forventninger til folkepensionen i fremtiden og/eller at de ikke har tænkt det perspektiv ind, at folk uden eksisterende pensionsordninger også har brug for personforsikringsdelen som typisk tegnes sammen med en livrente eller ratepension.
    Fra 5 år før folkepensionsalderen (5 års reglen)
    Der kan for 2021 indbetales 52.400 kr. (50.200 kr. i 2020, 48.000 kr. i 2019) i alt på disse 3 pensionstyper, hvis du lever op til betingelserne. Beløb derover udløser en afgift på 40 %. Der kan indbetales samme beløb efter folkepensionsalderen. Hvis du fx når pensionsalderen i 2026, kan du i 2021 indbetale 52.400 kr. Ifølge SKAT [2]

Vores anbefaling

Læs selv rapporten fra råd til penge og vær opmærksom på de skattemæssige fordele ved en ratepension er kun indtil du indbetaler det maksimale beløb på 52.700 kr.[3]. Herefter kan det være fordelagtigt at indbetale på en livrente. Hvis du ikke betaler topskat, er aldersopsparingen fordelagtig, hvis du allerede har styr på en pensionsordning igennem din arbejdsgiver, herunder personforsikringen. Pension er ikke det sjoveste at bruge sin tid på, men en halv time af din tid i dag kan betale sig de næste mange år indtil du går på pension og det er væsentligt sjovere at have flere penge den dag, så du kan gøre de ting du gerne vil.

Bedste handelsplatforme

Når du har ordnet din pension kan du overveje andre steder at investere dine penge. Dette er listen over vores top 3 bedste handelsplatforme

SaxoInvestor

VORES BEDØMMELSE

DER FÅR DU:

✔️ Brugervenlig App 

✔️ Dansk kundesupport

✔️ Lav kurtage på dansker aktier

eToro

VORES BEDØMMELSE



DER FÅR DU:

✔️ Køb aktier og ETF'er til 0 kr. 

✔️ Copytrading   

✔️ Stort udvalg af forskellige investeringer

Du risikerer din egen kapital. Andre gebyrer forekommer. Besøg etoro.com/trading/fees for mere information. 

Vi anbefaler

Nordnet

VORES BEDØMMELSE

DER FÅR DU:

✔️ Danske aktier + mange indeksfonde

✔️ Månedsopsparing automatisk indbetaling

✔️ Pensionsdepot med automatisk indberetning


[1] https://www.al-bank.dk/privat/pension-forsikring/ratepension

[2] https://uvildige.dk/saadan-sparer-du-bedst-op-til-pensionen

[3] https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234742

Leave a Reply