Sådan vælger du de bedste indeksfonde

Hvilke indeksfonde skal du vælge, og hvad er en indeksfond? Herunder får du en guide, der giver dig svar på alle dine spørgsmål om indeksfonde, så du er klar til at komme i gang med dine investeringer.

Hvad er en indeksfond?

Når du skal vælge at investere dine penge, er der mange måder at gøre det på for at sikre dig det bedste afkast. En af mest populære måder er at investere i indeksfonde, da der også er væsentligt lavere risiko forbundet hermed.

En indeksfond er en form for passiv fond, der ikke styres af analytikere men i stedet af computere, der analyserer forskellige markeder. En indeksfond følger et markedsindeks, og det kunne eksempelvis være OMX C25 indekset, der består at de 25 største aktier i Danmark. Formålet er at skabe et afkast, der ligger så tæt på det givne indeks som muligt. Modsat andre investeringer, hvor du vil forsøge at slå markedet ved at investere eller sælge aktier på strategiske gode tidspunkter, så er målet med en indeksfond altså at følge markedet. Du investerer altså dine penge i en indeksfonds portefølje af forskellige aktier og spreder dermed din investering bredere ud. Det er derfor, der ofte tales om en bred indeksfond.

En af de største fordele ved indeksfonde er, at du ikke behøver gøre det helt store selv, og du kan investere i dem, selvom du endnu ikke har den store viden inden for området. En indeksfond styrer i bund og grund sig selv, så du behøver ikke spekulere alverden over udviklingen på de forskellige verdensmarkeder. Så i stedet for at du bruger unødvendig meget tid på at analysere og justere værdien i de forskellige aktier hver dag for at være up to date med de seneste udviklinger, kan du væge at lade indeksfonde gøre arbejdet for dig og i stedet læne dig tilbage og nyde gevinsten.

Ved at have flere forskellige aktier eller aktiver, så er du heller ikke ligeså sårbar, som hvis du satsede hele butikken på en enkelt aktie. Risikoen ved at investere i indeksfonde er altså betydeligt lavere end ved så mange andre former for investeringer, men det betyder ikke, at afkastet ikke kan være højt af den grund.

Køb indeksfonde uden kurtage.
Spar tusindvis af kroner sammenlignet med andre platforme.

Opret en konto

Du risikerer din egen kapital. Andre gebyrer forekommer. For mere information besøg etoro.com/trading/fees.

Giver indeksfonde højt afkast?

Det at handle med enkelte aktier kan på kort sigt vise sig som en bedre forretning, men der et også langt mere risikabelt, og over tid har indeksfonde, og også danske indeksfonde, vist sig at være en særdeles god investering. Den kendte amerikanske investor, Warren Buffet, har ved flere lejlighed talt varmt om indeksfonde for den gennemsnitlige investor, da afkastet over tid i langt de fleste tilfælde vil vise sig bedre end eksempelvis det, som hedgefonde kan skabe til deres kunder. Meget få investorer ligger i flere år over markedsgennemsnittet, og det er i særdeleshed svært, hvis ikke du ligefrem har investeringer og aktieanalyse som dit daglige speciale.

I 2008 udtalte Waren Buffet, at han ved at investere i indeksfonde over ti år ville kunne sikre sig et højere afkast end en hvilken som helst hedgefond, der nøje havde udvalgt sin portefølje af aktier. Faktisk var han så sikker på, at han ville få ret, at han lystigt satte en million dollars på højkant. Der er også foretaget en række videnskabelige undersøgelser om afkastet på indeksfonde, hvor det igen er bevist at være en god idé at investere i.

Knap ti år senere kunne han strække armene i vejret, da hans tese havde vist sig at være korrekt. Hans investering i den amerikanske S&P 500 indeksfond havde gjort udslaget og en gang for alle bevist, at indeksfonde giver det bedste afkast over tid.

Lavere omkostninger ved indeksfonde

Men hvad er fordelene ved indeksfonde, og hvorfor er det, at de over tid giver et bedre afkast? En af de væsentligste årsager er, at omkostningerne er betydeligt lavere, hvis vi holder det op mod andre investeringsmuligheder. Da der ikke sidder analytikere og manuelt overvåger og vurderer markedet for dig, betyder det langt færre omkostninger og gebyrer, og det er netop ofte gebyrerne, der ender med at æde store dele af din gevinst. Hedgefonde kan på kortere sigt muligvis sikre et større afkast her og nu, men som tidligere nævnt, så er det de færreste, der over en længere årrække stabilt kan lægge over markedsværdien.

Så hvis du har langsigtede briller på, når du skal investere din økonomi, så vil det stabile, og også det rentable valg, i de fleste tilfælde vise sig at være en indeksfond. Det gælder om at have tålmodighed og af og til også is i maven, når du skal investere. Du må ikke lade dig påvirke af et par negative uger eller måneder, men forsøg i stedet at se på den lange bane, og hvordan indeksfonde stiger i værdi mere stabilt. Næsten alle de store indeksfonde er historisk set steget i værdi, selvom der har været finanskrise og coronapandemi undervejs. Det er derfor vigtigt, at du ikke går i panik og sælger ud i dårlige perioder, men at du holder fast i din portefølje og har tillid til, at markedet igen kommer på rette køl.

En anden fordel ved indeksfonde er den lave omsætning. En passiv indeksfond holder fast i sin beholdning af aktier, og derfor er der ikke nogen nævneværdig udgift forbundet med en indeksfond. Omvendt vil en hedgefond ofte forsøge at sikre sig nye aktiver i en form for sikkerhedsudskiftning, og det kan betyde en omsætning på over 50 procent, hvorfor afkastet også skal være tilsvarende stort, før du for alvor får noget ud af det.

Hvad er forskellen på indeksfonde og ETF?

Når der tales om indeksfonde, tales der ofte også om ETF (Exhange Traded Fund). De to minder meget om hinanden, men der er også en række ikke uvæsentlige forskelle.

En indeksfond kan teoretisk set godt være en ETF og begge har de en bred risikospredning, da der investeres i flere aktier. En ETF er en udenlandsk fond, der i princippet handles som en aktie, hvor det er udbud og efterspørgsel, der er det afgørende parameter for prisen.

Der vil ofte være forskellige skatteregler fra indeksfonde til ETF’er, som du kan læse mere om længere nede på siden.

Hvad er de bedste passive indeksfonde?

OMX C25 indekset
Tidligere kendt som C20 indekset, er et indeks med de 25 største aktier i Danmark. Danske aktier har i flere år givet gode afkast, og mange danskere vælger derfor at investere i danske aktier. OMX C25 er et markedsvægtet indeks. Det betyder kort fortalt, at store virksomheder udgør en større del af indekset, og ændringer på deres kurs har derfor også større betydning end en ændret kurs hos de lidt mindre virksomheder i indekset.

Dow Jones
Den amerikanske pendant til OMX C25 indekset. Her er det de 30 største aktieselskaber, der udgør den amerikanske indeksfond. For at kunne kompensere markedseffekterne er indekset et vægtet gennemsnit af aktiepriserne og altså ikke et direkte gennemsnit.

DAX indeks
Det tyske Deutscher Aktienindex består ligesom Dow Jones af de 30 største aktieselskaber. Da Tyskland er Europas største økonomi, giver indekset som regel et godt fingerpeg om, hvordan det går med den samlede økonomi i Europa, og det er da også det mest handlede aktieindeks i Europa.

S&P 500 Indeks
Et indeks, der som navnet antyder, består af 500 amerikanske aktier. Det er ikke nødvendigvis de 500 største aktier, men snarere en repræsentation af den amerikanske økonomi. Det har historisk set vist sig at være en god investering, da virksomheder der vil optages på S&P 500 Indeks skal have været profitable i minimum fire kvartaler i træk, hvorfor der som en tommelfingerregel er tale om sunde virksomheder med sorte tal på bundlinjen. Det var S&P 500 Indekset, som Warren Buffet havde held med at få et flot afkast fra, da han indgik sit berømte væddemål.

Nasdaq Composite
Sammen med S&P 500 Indeks og Dow Jones er Nasdaq Composite en af de tre største aktiemarkedsindekser i USA. Der er over 3.300 aktier, hvoraf de fleste er internet- eller teknologirelateret.

Hvordan vælger du den rette indeksfond?

Når du vælger at investere dine penge, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, inden du går i gang, så du giver dig selv de bedst mulige forudsætninger for at sikre dig et afkast. Ligesom med al anden aktiehandel er det at investere i indeksfonde også forbundet med en vis risiko, men ved at gøre dit hjemmearbejde inden du går i gang, kan du være med til at minimere den risiko betydeligt.

Hav tålmodighed
Det måske vigtigste råd af alle, når det kommer til indeksfonde. Markedet går op og ned. Der kan komme finanskriser eller pandemier, som ingen kunne forudse, der kan påvirke kursen, men lad være med at gå i panik, når det går dårligt og se i stedet på din investering over en 5-10 år lang periode. Se også på indeksfondens tidligere historiske afkast for at få en idé om dens generelle udvikling.

Vælg den indeksfond, der passer til dig
Forskellige indeksfonde er inddelt i forskellige kategorier, så find ud af, hvilken branche, du gerne vil investere i, og hold så fast i din portefølje.

Sådan invester du i en indeksfond
Når du har fundet den indeksfond, der passer til dig og dine behov, kan du vælge at investere i den direkte gennem indeksfondens hjemmeside. Du kan også investere i en ETF. En ETF er en indeksfond, og fordelen ved at benytte en ETF kan være, at du slipper for en minimumsinvestering, da det kun er prisen på selve aktien, du skal betale.

Se på omkostningerne ved indeksfonde
Undersøg, hvad omkostningerne er for den givne indeksfond, som du ønsker at investere i. For selvom indeksfonde har lave omkostninger, så er der forskelle fra fond til fond, og de årlige omkostninger skal helst holdes på et minimum for at sikre et så stort afkast som muligt.

Konklusion

Hvad er en indeksfond?
En indeksfond er en form for passiv fond, der ikke styres af analytikere men i stedet af computere, der analyserer forskellige markederne, og hvor formålet ikke er at besejre markedet, men i stedet at ligge så tæt på markedet som muligt for at sikre det højest mulige afkast.

Hvad er fordelen ved indeksfonde?
Mindre tidskrævende, mindre sårbarhed og lavere risiko. Indeksfonde er i høj grad selvstyrende, så de optager ikke meget af din tid. Det gør dem ideelle, hvis du ikke har den store erfaring med at investere og gerne vil hurtigt i gang med at lade dine opsparing arbejde for dig. Det betyder også, at omkostningerne er væsentligt lavere end ved andre investeringer, og historisk set giver de over tid et større afkast, som Warren Buffet var med til at bevise. Ved at investere i en indeksfond, spreder du dine investeringer ud på flere aktier, og du er derfor heller ikke ligeså sårbar over for kursfald, som hvis du handler med enkelte aktier.

Er der ulemper ved at investere i indeksfonde?
Ja. Modsat enkelt aktier eller hedgefonde så er er der et naturligt loft på udbyttet ved indeksfonde. Du kan ikke fra den ene dag til en anden multidoble dit indskud og score den helt store jackpot, men til gengæld er du sikret en langt mere stabil vækst, der ikke på samme måde slår ud på kurven. Indeksfonde er til dig, der gerne vil have et kontinuerligt afkast over tid, uden at der er den store risiko forbundet med din investering.

Hvad er beskatning af indeksfonde?
Beskatningen af indeksfonde afhænger i høj grad af, hvordan sammensætningen er i fonden. Har du flere end 50 procent aktier i fonden, så bliver dit udbytte beskattet som aktieindkomst, mens fradraget ved tab modregnes i fremtidige gevinster. Har du en ETF, bliver du lagerbeskattet. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af det afkast, du har fået på dine investeringer. Også selvom du ikke har valgt at få udbetalt din gevinst.

Hvilke danske indeksfonde kan man investere i?
Der findes et væld af danske indeksfonde, men den største og mest kendte er OMX C25 indekset, der samler de 25 største aktier i Danmark. I Europa er det tyske DAX indeks der er det mest handlede, mens Nasdaq Composite, Dow Jones og S&P 500 Indeks er de tre største indeksfonde i USA. Både danske indeksfonde og indeksfonde i USA har i flere år vist sig at være gode investeringer.